En uge med unge fra hele verden

Vores argentinske udvekslingsstudent er netop kommet hjem efter en uges Intro Camp for alle Rotarys udvekslingsstudenter i Danmark.

Arrangementet holdes ca. 4 uger efter, at de udvekslingsstuderende er ankommet til Danmark. Det betyder, at de fleste er kommet over det værste chok efter mødet med os danskere. Det havde været en pragtfuld uge, med unge fra hele verden, så vidt jeg kunne forstå var de mere ned 100 og Luisi har fået nye venner fra Brasilien, Mexico, Colombia, USA og Taiwan.

Et blik på Luisis Rotary jakke vidner også om, at hun har mødt mange nye mennesker. Der var kun ganske få ”pins” på jakken da hun drog af sted for en uge siden, nu vejer jakken vel det dobbelte.

Rotary har en sjov tradition, med at bytte ”pins” så udvekslingsstudenternes officielle blazere efterhånden kommer til at ligne et kostume der tilhører en international vagabond.

Vores egen datter har også netop været på en Intro Camp i Taiwan det skriver hun selv om her http://www.ung-i-udlandet.blogspot.com/

Om at savne

Jeg hørte engang Elisabeth Dons Christensen, biskop i Ribe Stift, sige noget i retningen af, at sorg består af hjemløs kærlighed, om hun citerede nogen eller om hun selv har formuleret det, kan jeg ikke huske.

Nu er det jo ikke ligefrem sorg, man føler, når ens teenager er på den anden side af jorden som udvekslingsstudent, men ind imellem kan man savne. Det hjælper at anskue savnet, som en slags ophobning af hjemløs kærlighed, - som nok skal finde vej til sidst.

Afsked

I tre uger har jeg nu iagttaget, hvordan Luisis argentinske forældre tackler at have deres datter til at bo på den anden side kloden her hos os.

De har brugt lang tid på Skype, cirka hver anden aften, ind imellem har de knebet en tåre for åben skærm, og Luisi har også haft sin første omgang hjemve. Jeg har forsøgt at sætte mig ind i deres situation og forsøgt at lære, hvis der har været situationer, der kunne tackles bedre.

Nu er der så blevet min tur og så er det slet ikke så let endda.

Fredag tog vi afsked med vores ældste datter, et år i Taipei, Taiwan som Rotary udvekslingsstudent venter forude, og selvfølgelig var det hårdt at sige farvel. Jeg ville ikke græde før hun var væk, lillesøster kneb en tåre og det havde nær skabt et kæmpe hul i dæmningen hos os alle sammen, men den holdt.

Heldigvis var der fire andre dejlige teenagere, som også skulle til Taiwan og med dem fulgte også fire andre danske familier, som var i akkurat samme båd som os selv. Vi nåede alle at få snakket lidt på kryds og tværs, inden vi så vores store unger forsvinde op ad rulletrappen og ind i lufthavnens afgangshal.

Vi forældre fik også udvekslet mail-adresser – de kan blive nyttige, som en erstatning for en tude-kiks.

Et år med et tomt pigeværelse virker overvældende, men elefanter spises jo også lettest i små skiver.

Mail fra British Columbia

Igen i dag var der spændende input i form af en mail fra den store verden.

Vores datter fik en hilsen fra en jævnaldrende fra British Columbia, Canada. Canadieren skal åbenbart også til Taiwan med Rotary. Der kommer helt sikkert mere om det på vores datters blog, som jeg henviste til i går.

Selv om vi endnu kun er i begyndelsen af juni, og vores kommende udvekslingsstudent fra Argentina først ankommer ved månedsskiftet juli august, og vores egen datter først skal rejse ultimo august, så hvirvles vi hurtigt mere og mere ind i dette udvekslings univers.

Det er sjovt at følge med her fra sidelinjen.

Så er vi i gang!

Så er vi i gang! Eller rettere det har vi været siden foråret 2009, hvor vores datter sammen med os undersøgte, hvilke muligheder der var for at blive udvekslingsstuderende via de mange forskellige organisationer, der er på markedet. Valget faldt på Rotary.

Det indebar tre vigtige ting; dels en risiko for slet ikke at blive godkendt, dels at blive sendt til et land, som ikke stod øverst på ønskelisten og endelig skulle vi forældre være klar til at modtage en ung fra et andet land i vores hjem for en periode på tre måneder.

I sidste uge modtog vi via Rotary i Argentina et brev fra vores kommende udvekslingsstudent.

Det var adresseret ”Dear host family” og dermed skrevet før den snart 17-årige pige kendte noget til vores identitet. Den lokale Rotary Counsellor her i Danmark bad os vente til den 7. juni inden vi tog den første kontakt. Det var for at sikre, at alle papirer mellem Argentina og Danmark var godkendt, inden vi gik i gang med at lære hinanden at kende.

Her til morgen blev det endelig den 7. og nu har jeg sendt den første mail til Argentina.

Jeg sad længe og overvejede, hvilke billeder jeg skulle sende med. Vores egen datter har netop været igennem det samme forløb som den unge pige fra Argentina. Vores datter fik sin første mail fra sin kommende værtsfamilie i Taipei, Taiwan i den forgangne uge, derfor er det let at sætte sig ind i den nervøsitet og nysgerrighed, den endnu fremmede argentiner må gå rundt med. Nu venter vi spændt på svar

På dette link kan du læse om vores datters erfaringer som udvekslingsstudent